Analyse kan bane vej for BILKA

Butikscentre med daglig-varehandel giver et løft til hele byen

Jakob Gammelgaard
Det vil blot gav­ne den øv­ri­ge han­del i Hjør­ring, hvis A-Z blev la­vet om til Bil­ka, vi­ser ny ana­ly­se. Ar­kiv­fo­to
Detailhandel 1. oktober 2006 06:00

HJØRRING: Nye delresultater fra en stor analyse af den danske detailhandel, er lige vand på Hjørring Handelstandsforenings mølle. Handelschefl Søren Kærholm håber, at det kan være et vigtigt argument i bestræbelserne på at få flere butikscentre langs Frederikshavnsvej, og at A-Z bliver til Bilka. Analysen fra Retail Institute Scandinavia, der bygger på erfaringer fra de 33 største, danske handelsbyer, - heriblandt Hjørring, afliver nemlig myten om, at store megabutikker betyder døden for mindre detailbutikker. Tværtimod er de større centre med dagligvarehandel med til at gøre hele byen endnu mere attraktiv for kunderne. Udenfor bymidten Analysen beskæftiger sig hovedsagligt med centre, der skyder op udenfor bymidten. Så når Hjørring snart får et butikscenter tæt på bymidten, vil effekten være endnu klarere, mener handelscef, Søren Kærholm. - Metropolen kommer til at virke som et lokomotiv for de øvrige butikker i midtbyen, og det samme vil ske, hvis vi får et Bilka eller et butiskcenter med Føtex på Frederikshavnsvej, siger handelsschefen, der også kan se mange tydelige tegn på, at midtbyen forbereder sig på de nye tider. Der er bl.a. netop åbnet to nye tøjforretninger og flere af de eksisterende forrretninger er i gang med større ombygninger. - Det kan godt være, at nogle af de eksisterende forretninger vil opleve et dyk lige i starten, men på længere sigt vil centrene totalt set give mere handel, siger Søren Kærholm. Mere lempeligt Han forventer at der fra årsskiftet bliver set mere lempeligt på etableringen af butikscentre, når kommunen overtager større kompetence fra det nedlagte amt. Analysen fra Retail konstaterer, at 78 procent af den danske befolkning søger hen mod de 33 bedste handelsbyer, der samlet står for halvdelen af den samlede detailhandelsomsætning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...