Socialpolitik

Anbragte børn sprænger budgetterne

Tal fra Ankestyrelsen viser, at der i de to første kvartaler af 2010 blev anbragt 1188 børn. Det er et fald på 22 procent i forhold til samme kvartaler i 2009 og 38 procent lavere end første halvår af 2007. Modelfoto: Kristian Sæderup/Scanpix

Tal fra Ankestyrelsen viser, at der i de to første kvartaler af 2010 blev anbragt 1188 børn. Det er et fald på 22 procent i forhold til samme kvartaler i 2009 og 38 procent lavere end første halvår af 2007. Modelfoto: Kristian Sæderup/Scanpix

KØBENHAVN:Kommuner landet over bruger langt flere penge i år på at anbringe børn og unge uden for hjemmet, end de havde regnet med. Vi er simpelthen blevet bedre, lyder forklaringen fra kommunerne. Mindst hver tredje kommune har i år oplevet, at udgifterne til at anbringe børn og unge har sprængt budgettet, viser en rundspørge til en række kommuner, Ritzau har foretaget. - Vi har haft for mange ulykkelige sager med børn, hvor der ikke er sket noget, og så er vi nok blevet mere konsekvente og hurtigere til at reagere, mener Kertemindes borgmester Palle Hansborg Sørensen (S). I Kalundborg Kommune kan borgmester Kaj Buch Jensen (S) konstatere, at anbringelser af børn er et af tre områder, hvor udgifterne er vokset langt mere i år, end kommunen havde regnet med. Kommunen har netop måttet give en tillægsbevilling på 51 millioner kroner til uforudsete ekstraudgifter i 2008, og heraf tegner anbringelser af børn og unge sig for 12,1 millioner kroner. - Når man opstår som ny kommune, så sker der noget, når man får en lidt større forvaltning. Jeg kan have en tanke om, at man får skabt et bedre fagligt miljø, hvor man går mere ind i sagerne og måske også selv er med til at skabe flere sager. Altså noget, som ikke var blevet lavet tidligere, som bliver lavet nu, siger borgmester Kaj Buch Jensen. Kalundborg Kommune har nu sat gang i en undersøgelse, der kan fortælle præcis, hvorfor antallet af anbringelser i kommunen er steget. Det samme gør Vejen Kommune, hvor anbringelser af børn også har kostet mere, end kommunen havde regnet med. - Det er vi undrende overfor. Der har været en svag stigning over hele landet. Men hvorfor det så bliver til en meget markant stigning, når vi lægger fire kommuner sammen, det undrer os. Så det er vi i fuld gang med at grave i, siger borgmester Egon Fræhr (V). Allerede i foråret under forhandlingerne med regeringen påpegede kommunerne, at anbringelser af børn ville belaste økonomien meget. Næstformanden i socialudvalget i Kommunernes Landsforening, Kaare G. Graversen (DF) siger: - Jo dygtigere vi bliver til at løse opgaver, desto dyrere bliver det. Det er også tilfældet på dette område. Effektiviteten i de nye storkommuner er steget, og de faglige miljøer forbedret, og det koster altså flere penge, end kommunerne har, siger Kaare G. Graversen. Hos Dansk Socialrådgiverforening tvivler formand Bettina Post dog på, at kommunerne virkelig er blevet så meget dygtigere til at anbringe børn efter kommunalreformen. - Det er en interessant konklusion. Men det er ikke det, vi hører fra vores medlemmer eller fra andre steder. Vi hører fra socialrådgiverne, at der er skarp fokus på økonomien, og at de mange steder oplever, at de økonomiske vurderinger af, hvad der kan gøres, fylder mere end de faglige vurderinger, siger Bettina Post og fortsætter: - Så for mig at se er det snarere en historie om den økonomiske spændetrøje, kommunerne er i, og som de varslede allerede tidligere på året. Men jeg vil glæde mig vældigt, hvis det også betyder, at kommunerne er blevet bedre til at opspore og hjælpe socialt udsatte børn. /ritzau/