Ancher på vej over Atlanten
I ugens løb er 64 af Anna Anchers værker blevet undersøgt og pakket forsigtigt ned

Galleri - Tryk og se alle billederne.
SKAGEN:Hele ugen har to konservatorer været i færd med at gøre de værker af Anna Ancher som skal til USA klar til afrejse.
Fredag drog det første af to læs så af sted.
- De er blevet gjort rejseklar med blandt andet ekstra bagbeklædning. Rammerne er blevet gået efter og så er der blevet lavet en tilstandsrapport, forklarer museumsdirektør Lisette Vind Ebbesen.
Når kunstværkerne kommer tilbage til maj går de samme konservatorer dem igennem, og tjekker om standen er som den skal være, og at malerierne ikke har taget skade under rejsen eller udstillingen.
Museum for kvindelig kunst
Anna Ancher har aldrig fået et internationalt gennembrud, men måske lykkes det nu, knap 80 år efter hendes død. Malerierne skal vises på ”A World Apart: Anna Ancher and the Skagen Art Colony” i Washington.
Her har man en samling på mere end 3000 værker fra 1600-tallet og frem til i dag, og museet er som det eneste i verden dedikeret alene til kvindelige kunstnere.
- For Skagens Museum er det naturligvis i ønsket om, at udstillingen kan give flere amerikanere en øget interesse for Anna Ancher og udbrede interessen for kunstnerne fra Skagen, lyder det fra museet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.