And so what?

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rifbjerg skriver, så du klapper i hænderne, men mangler sin sproglige skarphed fra 50'erne og 60'erne. Forlagsfoto.

DIGTE Klaus Rifbjerg ”Time out – en forårselegi” # # # ¤ ¤ ¤ Rifbjergs første udgivelse i 2009 vidner om en forfatter, der har håndværket i orden, men ikke for alvor rykker ved det bestående værk. Skal man være grov, og det er der ingen grund til, hvis ikke det er fordi, der gemmer sig en lille sandhed i det, er der ikke tilføjet noget væsentligt til Rifbjergs værk siden 1960, men det er selvfølgelig en smagssag som så meget andet. "Time out" er tiden for at træde tilbage og spekulere lidt over livet og dets (øjensynligt) uløselige forbindelse til døden, og det kommer der nogle forholdsvis velkendte refleksioner ud af. Digtsamlingen er en forårselegi og elegierne var en græsk, lyrisk genre og betyder oversat en klagesang. Der er nu ikke så meget klage i Rifbjergs ord, snarere en tilbagelænet accept af tingenes sande tilstand; det er det, man tidligere ville have kategoriseret som visdom. ”Dybt nede meningsløse og Ufrugtbare refleksioner I sej stilhed Som den hvori erantis Mod al fornuft drives frem.” Hele tiden synes der at være et ekko i Rifbjergs linjer. Noget lurer bagom forårselegien. Det er den engelske højmodernismes konge T.S. Eliot, hvis digt ”Det golde land”, indledes sådan (i egen oversættelse): ” April er den grusomste måned, når den avler / syrener ud af dødt land, blander / erindring og begær, forstyrrer / matte rødder med forårets regn. / Vinteren holdt os varme, dækkede / jorden i glemsom sne, fodrede / en rest liv med tørre rodknolde.” Det giver et ret præcist billede af stemningen i Rifbjergs samling: blandingen af erindring og begær – vel at mærke en gammel mands begær. De er selvfølgelig en leg med sproget, som når Rifbjerg i digtet ”April Showers” selv henviser til nævnte digt af Eliot, men med en flabet gestus som en anden af højmodernisterne, Ezra Pound: ”Dryp, dryp, dryp Lille aprilsjover Jeg er her Og kryber gerne i ly.” Udover sidste linjes indrim, så er der ordet ”aprilsjover”, som er en lydlig oversættelse, om man så må sige, af titlen ”April Showers”, som på sin side refererer til følgende linjer af Eliot (der skal læses i forlængelse af det tidligere citat): ” Sommeren overraskede os, kom ind over Starnbergersee / som et regnskyl; vi stoppede op i søjlegangen”. Men det bliver aldrig så godt som Eliots digte. Men behøves det at være det? Har bogen ikke en egen ret? Selvfølgelig har den det. I snart sagt hvert eneste digt klapper man i hænderne af begejstring, men enhver begejstring efterfølges som oftest af en stønnen over banaliteterne i samme digt. Rifbjerg mangler den skarphed, sprogligt såvel som billedmæssigt, han besad i 50’erne og 60’erne. Tilbage er en gammel mands vrængende ”And so what?” Det er alt i alt en bittersød oplevelse. Christian Stokbro Karlsen kultur@nordjyske.dk Klaus Rifbjerg ”Time out – en forårselegi” 64 sider, 175 kr. Gyldendal Udkommer i dag