Andebryst til patienter og arbejdende

VENDSYSSEL:Patienter og det personale, der er på arbejde på Sygehus Vendsyssel juleaften, får serveret andebryst til aftensmad. Køkkenet har de sidste fire år skiftet de hele ænder ud med andebryst, som serveres på gammeldags vis. Til dessert er der ris a la mande. Nytårsaften får personalet ikke serveret mad. Patienterne får svinekam stegt som vildt med tyttebær, waldorfsalat og brunede kartofler og til dessert rubensteinkage.