'Anden' giver ekstra forestillinger

Tre udsolgte shows har overtalt Anders Matthesen til at give den ekstra gas i Aalborg.

Anders 'Anden' Matthesen giver to ekstra forestillinger i Aalborg Kongres og Kultur Center.
Teater 1. oktober 2008 13:10
Når en så populær og kendt komiker som Anders 'Anden' Matthesen vender tilbage til stand-up scenen efter hele to års pause, er interessen for hans optrædener enorm. Den store efterspørgsel resulterer nu i to ekstra forestillinger fredag 5. og lørdag 6. december, begge dage kl. 21.30. Anders 'Anden' Matthesen bliver lidt længere i Aalborg. Det nye show har fået navnet 'Vender Tilbage' hvilket signalerer, at Anden vender tilbage til stand-up genrens reneste form. En mand - en mikrofon og et kæmpegrin hver 6. sekund. Showet, som havde urpremiere 1. august på Gasværket i København, har begejstret anmelderne og høstet 5 stjerner over hele linjen. Det er især den veloplagte, skarpsindige og hylemorsomme komik, der får anmelderne op af stolene til Andens nyeste stand-up show. Med de to ekstraforestillinger bliver det til i alt fem shows i Aalborghallen. De første tre er dog allerede udsolgt, så det nordjyske publikum får nu endnu en chance for at sikre sig en billet til årets sjoveste stand-up show. For yderligere information se her:
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...