EMNER

Anden indstilling i små byer

Annette Hald ser meget overrakset ud, da vi fortæller hende, at vi arbejder som journalister, men ligesom på de fleste andre steder, vi har besøgt, mener hun heller ikke, at vores forespørgsler har været for meget af det gode. - Det er et lille motel det her, og det nytter ikke nogetat stå og sige nej hele tiden. Vi har mange folk, som kommer her ofte, og dem må vi ikke skræmme væk, forklarer hun. Derfor er Annette Hald også klar til at gå langt forat tilfredsstille gæsternes behov. - Vi har nok en lidt anden indstilling herude i de mindre byer. Vi prøver at hjælpe folk så godt vi kan, forklarer hun, men det er ikke altid lige let. - Vi har rigtig travlt, fordi vi både skal sørge for gæsterne på værelserne og stå med maden i køkkenet. Derfor kommer vores fleksibilitet an på, hvor travlt vi har, forklarer hun. Men Annette Hald kan bedst lide at have tid til gæsterne, som hun ofte får et personligt forhold til. - Vi har kun 24 værelser, og nogle gange er der nogen, der bor her i længere tid. De bliver nærmest som familie for os, siger hun, men det kan da også ske, at der kommergæster som ikke er helt lette at danse med. - Jeg har engang prøvet at bære en gæst ud til en ambulance, fordi han skulle til udpumpning. Det var ikke en rar situation, men jeg kunne jo ikke bare lade ham ligge,forklarer Annette Hald.