Anden runde i kampen om 10. klasse i fuld gang

Regeringens forslag om ungdomsklasse trukket frem fra skuffen i velfærdsudspillet - efterskolerne kæmper for eksistensen

NORDJYLLAND:En gang er ingen gang for en ivrig minister. Derfor udkæmpes i disse dage anden runde om 10. klasses fremtid, eller måske snarere mangel på fremtid. Hvis det står til undervisningsminister Bertel Haarder (V) forsvinder 10. klasse, som den har været kendt de seneste små 30 år. Afløseren hedder en ungdomsklasse, der kun bliver for de unge, der har brug for målrettet brobygning ind på en erhvervsuddannelse. Ideen indgår i regeringsgrundlaget, og Bertel Haarder fremsatte forslaget i november. Modstanden var massiv fra lærere og elever - og især fra efterskolerne, der følte sig truet på livet. 14.000 ud af landets 25.000 efterskoleelever går i 10. klasse. Også internt i Venstre fik forslaget en lunken modtagelse. En gruppe folketingsmedlemmer anført af Leif Mikkelsen gik imod, og da Dansk Folkeparti trak sin støtte tilbage, stod Bertel Haarder tilbage uden flertal. Men for halvanden måned siden dukkede forslaget op i næsten uændret form, denne gang som del af regeringens omfattende velfærdsudspil. Forhandlingerne foregår i disse uger, men hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne bryder sig tilsyneladende om at erstatte 10. klasse med en ungdomsklasse. Fortsat V-modstand Og modstanden i Venstre lever videre: - Jeg tror ikke på, at regeringen kommer igennem med forslaget. Jeg har i hvert fald ikke set noget, jeg kan stemme for, understreger Leif Mikkelsen. For ham er det først og fremmest hensynet til efterskoler, der tæller. Han frygter, at uden 10. klasse vil efterskolerne få det meget svært, og det er for kostbart at opgive: - På efterskolerne foregår en dannelsesproces, der giver de unge en social ballast til resten af livet. Det har en væsentlig egenværdi. Samtidig er det jo heller ikke dem, der går på efterskole, der ikke får en uddannelse. Måske var det mere spændende at sende alle på efterskole. Den tanke er næppe særlig realistisk, omend den uden tvivl ville glæde Anna Kolind. Som formand for Efterskoleforeningen kæmper læreren fra Horne Ungdomsskole ved Hirtshals for at bevare 10. klasse: - En lang række unge har rent faktisk brug for et ophold på efterskole. Både fagligt og modningsmæssigt sikrer det dem et ordentligt afsæt. Hvis forældrene ikke brugte os, kunne jeg måske forstå, at man ville afskaffe 10. klasse - men de vælger jo at komme hos os. Og for os er det frie valg centralt. Mønsterbrydere Samtidig afviser hun forestillingen om efterskolernes 10. klasser som ren hygge for velfungerende unge, der snildt kunne være i gang med en ungdomsuddannelse: - Det er langt fra en ensartet gruppe, der kommer på efterskolerne. Dem, der går direkte fra 9. klasse i gymnasiet, har generelt højere karakterer og bedre stillede forældre, men vi med til at danne mønsterbrydere. Unge, som her kan se, at de magter en uddannelse, bliver motiveret til at gå videre, understreger Anna Kolind. At 10. klasse skal bevares betyder ikke, at den ikke kan forandres, mener Anna Kolind: - Vi ser gerne, at vi får en pædagogisk forpligtelse til at udvikle. For det store problem er jo dem, der hverken går i 10. eller på en ungdomsuddannelse, men dropper ud. Man bør bevare 10. klasse med et indhold, der interesserer bredt - og så kan man forpligte os til at have samarbejdsrelationer. Ordet brobygning fylder meget i regeringens forslag - i betydningen brobygning til erhvervsuddannelser: - Men jeg siger aldrig brobygning uden at sige fleksibel. Det er ikke foreneligt med efterskolen at være væk op til en fjerdedel af tiden, som der er lagt op til i regeringens forslag, understreger Anna Kolind.