Anden runde om kommuneplanen

Torsdag aften er kritikerne på hjemmebane, når det andet borgermøde om kommuneplanen holdes i Hadsund Kulturcenter.

Fodbold 1. oktober 2008 22:06

Da byrådet for en måned siden var værter for det første af to borgermøder om den kommende kommuneplan, foregik det i Rosendalhallen ved Hobro. Ikke desto mindre udgjorde utilfredse borgere fra Hadsund Syd en stor del af deltagerskaren. Utilfredsheden er næppe blevet mindre, for i mellemtiden har byrådet besluttet at undersøge, om det faktisk kan lade sig gøre at bygge ved Hadsund Syd og dermed gå imod kritikken. Det kommer formentlig til at fylde en del på mødet, som ellers er en invitation til borgerne om at komme med ideer og input til kommunens udvikling. Der er meget at tage fat på, for det er den første kommuneplan i Mariagerfjord Kommunes historie, og for første gang handler kommuneplanen ikke alene om byerne, men også det åbne land, der tidligere var omfattet af amternes regionplaner. Mødet begynder klokken 19.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...