Arbejdsmarkedspolitik

Anden sandhed

7 ud af 10 danskere vil tvinge de ledige i arbejde”. Det var en tophistorie søndag 3.9. og endnu et indlæg i den seneste tids debat af manglen på arbejdskraft.

Med massiv mediedækning har beskæftigelsesministeren og arbejdsgiverne tilsyneladende haft held til at vække den folkelige forargelse over, at ledige ikke står i kø for at blive avisbude; når nu man kan tjene op til 25.000 kr. pr. måned. Men der er en anden sandhed: Reglen er deltidsjob, og undtagelsen er fuldtidsjob. Hvis fuldtidsjob overhovedet er en mulighed, er der tale om en arbejdstid, som de færreste kan indrette sig på, f.eks. en arbejdstid, delt mellem treenhalv times morgenarbejde med mødetid klokken 3.30 (!) og igen treenhalv times arbejde om eftermiddagen. Sandheden er, at familiemæssige årsager eller at ledige ikke har kollektiv transport til at møde så tidligt forhindrer mange i at tage den type job. Og ikke alle har lyst og evne til at dele aviser ud på gader, stræder og kørebaner. Jobbet er tungt og krævende. Med i tasken har budet stadig flere forskellige aviser, blade og adresserede forsendelser. Og skal man tjene mere end 20.000 kr. om måneden, må man arbejde på akkord. En månedsløn på hele 25.000 kr. – som har været nævnt i debatten - findes ikke i Nordjylland. I fiskeindustrien har mangel på arbejdskraft også en anden sandhed. Omverdenen får det indtryk, at når bare der er tale om ufaglært arbejde, kan en hvilken som helst ledig påtage sig jobbet. Virkeligheden er, at det kræver lang tids træning, håndelag og fysik at få de nødvendige færdigheder i f.eks. at håndfilettere fisk. Det har jeg respekt for! Nogle er jo også bedre bedre til at mestre en pc, løse problemer m.m. end til at svinge en kniv eller et andet stykke værktøj. En lang række af de eksempler, pressen har bragt videre, har ved en nærmere gennemgang vist sig at være enten indholdsløse, mere nuancerede eller der er fundet løsninger, fordi partnerne er kommet i en dialog. Det er heller ikke kærlighedserklæringer, der kommer fra ministeren i forhold til AF og A-kasserne. Sandheden er, at beskæftigelsesministeren selv er ansvarlig for AF’s arbejdsvilkår, for regelstyringen tager ressourcer fra selve jobformidlingen. Sandheden er også, at hovedparten af arbejdsgiverne ikke bruger AF og A-kasserne aktivt, når de skal besætte ledige job. Naturligvis skal de ledige stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er heller noget arbejde, der er mindreværdigt. Men der skal stadig være respekt for den enkeltes alder, erfaring m.m. samt kompetencer fra tidligere job og uddannelse. Og der må tages hensyn til familieforhold, muligheder for transport osv. I sit finanslovudspil bekræfter VK en række ubehagelige forudsigelser. Der lægges nemlig op til at skære mere end 2200 stillinger i Skat de næste fire år. Hvis Anders Fogh og Claus Hjort forestiller sig, at de, der mister jobbet hos Skat, i stedet skal gå med aviser, er det en ualmindelig dårlig udnyttelse af ressourcerne. Jeg vil bede beskæftigelsesministeren og hans meningsfæller overveje, hvad de vil byde sig selv og deres nærmeste; for: * hvis der skulle komme dårligere tider, kan det godt være, at virksomheden vælger at beholde polakken frem for danskeren! * vil du selv med glæde tvinges ud i arbejde som avisbud, medhjælper på en minkfarm eller hjemmehjælp, hvis det ikke har relation til det, du har uddannet dig til eller supplerer dit karrierevalg og de evner, du har? * hvis du har valgt et jobområde, hvor arbejdstiden matcher dit ønske til familielivet, er det så 100 pct. okay, at du ved uforskyldt ledighed skal tvinges til at gå med aviser fra klokken halv fire om morgen og igen om eftermiddagen? * der mangler jo også professionelle soldater til internationale opgaver i verdens konfliktområder. Skal ledige også kunne tvinges ind i sådanne job? Jeg tror, at sandheden er, at ministeren med sin mistænkeliggørelse af de ledige, Arbejdsformidlingen og A-kasserne forsøger at skabe et alibi for yderligere stramninger over for de ledige og at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft. De virksomheder og brancher, der forudser mangel på arbejdskraft, må da vise handling og ansvar. De skal i dialog med arbejdsmarkedsrådet for at definere behovet for arbejdskraft og de kompetencer, medarbejderne skal have, så der f.eks. kan sættes nødvendige uddannelsestiltag i gang. Og virksomhederne må vise ansvar ved at tage elever og være med til at gennemføre jobrotationsprojekter, så flere kan få nødvendige kompetencer. Og hvis en virksomhed reelt mangler arbejdskraft, så må den tage en konkret dialog med A-kassen og Arbejdsformidlingen om at finde en løsning. [ Ivan Ziegler er afdelingsformand for HK Nordjylland, Hasserisvej 124, Aalborg.