Flauenskjold

Anden sejr til ØBI’s damer

Ø. BRØNDERSLEV: Med den anden sejr i lige så mange kampe, er Ø. Brønderslev Idrætsforenings damer i serie 1 håndbold kommet optimalt fra start af den nye turnering. I denne uge efter vandt holdet hjemme over HK Olympia med 27-22 efter en pauseføring på12-10. Ifølge træner Jan Kokholm var spillet ikke prangende. Holdet havde et hav af fejl og dårlige afslutninger, men kæmpede modsat forbilledligt hvilket gjorde at de kunne holde Olympia væk fra afslutninger. Kampen blev i realiteten afgjort i starten af 2. halvleg, hvor ØBI scorede tre hurtige mål. Og da holdet samtidig fik godt fat i forsvaret, kom sejren aldrig i fare. Jan Kokholm fremhævede Helle Rømer for mange flotte scoringer. Han kunne ved samme lejlighed give debut til Maria Hessellund, der i sidste sæson spillede i Flauenskjold. ØBI’s mål blev scoret af: Helle Rømer otte, Julie Drustrup seks, Karoline Jensen fire, Sanne Højholt og Hanne Mathiasen hver tre, Helene Hundrup to, mens Tina Leismann scorede et mål. obj