Sport

Andenplads til Martin Leth

Stærk sidste runde af den nordjyske golfspiller

Martin Leth Simonsen kan glæde sig over den fulde præmiecheck, da vinderen er amatør. Arkivfoto: Martin Damgård
Martin Leth Simonsen kan glæde sig over den fulde præmiecheck, da vinderen er amatør. Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret kl. 16:04

RY: Martin Leth Simonsen fra Hobro Golf Klub spillede flot på sidstedagen af Jyske Bank PGA Championship på Ecco Touren med en runde i fem slag under par, og dermed endte han på andenpladsen i turneringen - fire slag efter amatøren Oskar Ambrosius, der havde brændt banen af torsdag og gik ind til sidstedagen med et forspring på syv slag.

- Jeg gjorde, hvad jeg skulle og forsøgte at lægge pres på ham. Men med det forspring så vidste jeg godt, at det mere var ham, der skulle tabe den end mig, der kunne vinde den, siger Martin Leth Simonsen, der dog kan glæde sig over at modtage checken for førstepræmien, da Oskar Abrosius fortsat er amatør.

- Jeg synes, at det gode spil har været på vej i nogle uger. I denne uge har jeg drivet rigtig godt, og min puttning har også set rigtig godt ud. Jeg håber at kunne tage det med videre, siger Martin Leth Simosen, der i næste uge spiller i Belgien på Challenge Tour.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden