Thisted

Anderledes ejer bag det genåbnede ¿Harmonien¿

Eli­sa­beth Sø­ren­sen bag dis­ken kan igen knap­pe øl op i den gam­le bo­de­ga ¿Har­mo­ni­en¿ i Thi­sted. Til An­ker Sø­ren­sen, Jan Mik­kel­sen og Ag­ner Gas­bjergs sto­re til­freds­hed. Foto: Peter Mørk

Eli­sa­beth Sø­ren­sen bag dis­ken kan igen knap­pe øl op i den gam­le bo­de­ga ¿Har­mo­ni­en¿ i Thi­sted. Til An­ker Sø­ren­sen, Jan Mik­kel­sen og Ag­ner Gas­bjergs sto­re til­freds­hed. Foto: Peter Mørk

Kvinden bag er ikke just en værtshustype THISTED: Stemningen blandt den lille håndfuld stamgæster er nysgerrigt afventende, da hun træder ind. Høj, slank og lyshåret med elegant mørkt tøj og høje læderstøvler. 25-årige Tina Stüker minder ikke det mindste om en typen, der forpagter en bodega med gule vinduer og jukeboks i hjørnet. - De fleste er også meget forbavsede over, at jeg har åbnet Harmonien, siger hun smilende om bodegaen, der har haft lukket siden september, hvor den forrige forpagter mistede sin bevilling. - Er det dig, der er den nye bestyrer? spørger Frans Eriksen fra bordet ved døren og skåler med en Tuborg. Hun med et glas cola og isterninger. - Det er fandeme dejlig, der er åbent igen! udbryder en af de andre stamgæster højt. Ikke lavet meget om Hendes kæreste, Miki Bronja, der også er selvstændig, vil stå for den daglige drift. Selv har Tina Stüker et fuldtidsjob i en smykkebutik at passe. - Vi har snakket med vores revisor og fundet ud af, at det er en god investering, siger Tina Stüker, der aldrig selv havde besøgt stedet, før hun kom for at skrive under. Harmonien har kun haft åbent en uges tid, men stamkunderne har allerede fundet tilbage bag de gule ruder. Én af dem er Frans Eriksen, der i 1951 første gang satte sine ben der. - Jukeboxen er blevet flyttet hen i hjørnet og ølkasserne ud bagved. Det er blevet meget hyggeligere, er hans vurdering. Væggene er blevet malet og, der er kommet nye blomster i vinduerne, men ellers er der ikke lavet meget om. - Vi ville ikke skræmme de faste gæster væk, men vi har i hvert fald gjort meget rent, siger Tina Stüker, der på vej ud får et vakkelvornt kram af en af gæsterne. @Byli.9.special.bund:Af Magnus Bjerg magnus.bjerg@nordjyske.dk