Anderledes og bedre skoler på vej

Forvaltningschef ser frem til, at byrådets skolebeslutninger føres ud i livet. De skaber større rummelighed og mere kvalitet, siger han

Skolevæsen 1. november 2002 07:00

HADSUND: Det bliver en ganske anden skoledag, der møder elever og lærere, når næste sommerferie er forbi. De skolebeslutninger, som byrådet traf i aftes, betyder nemlig et opgør med princippet om én klasse, én lærer og ét lokale. Eleverne skal fremover kun være tilknyttet klassen i halvdelen af skoletiden, mens den øvrige undervisning kommer til at foregå i hold, der er større eller mindre end klassen og som dannes på tværs af et klassetrin eller sammen med yngre eller ældre elever. Det betyder ifølge lederen af den kommunale kulturforvaltning, Per Flemming Sørensen, at den enkelte elev i højere grad vil blive undervist efter sit behov - sådan som folkeskoleloven af 1993 lægger op til, men som struktureringen af skoledagen og de fysiske rammer på skolerne i udtrakt grad har besværliggjort. Hovedhensigten med forandringerne har da også været at skabe en mere rummelig skole, altså inden for folkeskolens rammer at give bedre muligheder for de elever, der ikke helt passer ind. Og som folkeskolerne på grund af de nævnte stramme rammer har haft svært ved at håndtere. Der vil - siger Per Flemming Sørensen - fortsat være elever, der har andre behov, end dem folkeskolerne kan opfylde, og kommunen vil da også fortsat benytte sig af eksempelvis amtslige specialtilbud. Men ændringerne har også til hensigt at skabe mere kvalitet, siger Per Flemming Sørensen, der forventer sig både faglige og sociale gevinster for børnene. Fagligt, fordi børnene efter behov kan undervises sammen med elever på samme niveau, hvad enten det er højere eller lavere end de øvriges. Inddelingen skal netop ske efter behov, og der er altså ikke tale om en "gammeldags" fast niveaudeling, men ifølge Per Flemming Sørensen tale om større udfordringer til nogle og øget hjælp til andre. Socialt, fordi børnene møder et bredere felt af elever og lærere, end de gør nu. Per Flemming Sørensen er sig bevidst, at det kan gå ud over behovet for tryghed og siger, at der skal ske en løbende evaluering af de nye forhold, sådan at man kan ændre det, der ikke dur. - Det er ikke en musefælde, siger han. Betræder ukendt land Ændringerne om blandt andet en ny måde at fordele ressourcerne på skoleområdet og en ny indskolingsmodel er i sig selv udgiftsneutralt, men sker altså samtidig med, at byrådet har ændret skolestrukturen og barberet antallet af skoler ned fra fem til tre - og derved hentet millionstore årlige besparelser på skoleområdet. Lærernes tillidsrepræsentanter har alligevel peget på, at der skal flere ressourcer til, hvis lærerne skal kunne opfylde de mål, som politikerne nu har besluttet sig for. Der er eksemplevis også peget på, at ændringerne får negative konsekvenser for skole-hjem samarbejdet, men det afviser Per Flemming Sørensen, der peger på, at ændringerne betyder, at skolerne får større økonomisk selvstændighed, sådan at de kan udnytte de tildelte timerne mere hensigtsmæssigt. Skolerne får desuden indenfor en fem procents ramme mulighed for at flytte rundt imellem lærertimer og eksempelvis undervisingsmaterialer, hvilket hidtil har været skarpt opdelt. Indvendingerne har da heller ikke gjort indtryk på politikerne, i hvert fald ikke så meget, at de har ændret indholdet af de forslag, der har været til høring. Per Flemming Sørensen mener heller ikke, at det er penge, der afgør om ændringerne fører til succes. - For nogle er ressourcer det eneste saliggørende, men når man sammenligner Danmark med andre lande - eksempelvis vore nabolande - så er der intet der tyder på, at resultatet er afhængig af antallet af elever pr. lærer, siger han og peger på, at politikerne i kulturudvalget på et kursus i sommer netop blev præsenteret for de bærende idéer i omlægningen og derfor efter hans mening er klædt særdeles godt på til at træffe beslutningerne. Og selv om forvaltningschefen støtter sig til forskningen inden for området, så kan Hadsund Kommune ikke se sig om i Danmark efter resultater. Kommunen bevæger sig nemlig ind på ukendt land, og Per Flemming Sørensen en vis bevågenhed fra Kommunernes Landsforening og fra Undervisningsministeriets side, selv om man "kun" gør, som den efterhånden gamle folkeskolelov lægger op til. Personligt har han dog svært ved at se andet, end at ændringerne fører til en bedre skole. - Det kan godt lyde som en idealtilværelse, og det indebærer også meget store fordele. Det kommer selvfølgelig ikke til at fungere fra dag ét. Men det bliver bedre, det er min bedste overbevisning, siger han og tilføjer, at der er sat ressourcer af til at implementere ændringerne på skolerne. - Når det bliver så godt, hvorfor har man så ikke gjort det noget før? - Der er jo heller ikke andre steder, man har gjort det, siger Per Flemming Sørensen, der i øvrigt vurderer, at Hadsund Kommunes skolevæsen bliver utrolig interessant for unge lærere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...