Anderledes skole

6 lærere på arbejde på Dronninglund Skole

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Bent Bach

DRONNINGLUND:Lærerlockouten er i gang over hele landet, også på Dronninglund Skole, hvor dagen var anderledes helt fra morgenstunden af.

Skolebussen med ganske få elever ankom om morgenen og spredte forældre afleverede deres børn, inden det ringede ind klokken 8.15.

- Vi har 60 lærere, men kun ti procent er på arbejde. Det er tjenestemænd, konstaterede skoleder Preben Kjeldsen.

Uden for skolen blev de fremødte mødt af en stor gruppe lærer med bannere, hvor der blandt andet stod ”kvalitet frem for discount”.

Det var skolens lærere og de uddelte også flyers.

Hanne Djernæs og Ida Neergaard fra 9.a var blandt de elever, der skulle have en del af deres undervisning, og det var de glade for.

- Det er dejligt, at vi får nogle timer, sagde Ida Neergaard.

- Vi skal have to dansktimer, to opholdstimer og en tysktime, sagde Hanne Djernæs.

De ankom med skolebussen, som de anslog var omkring en ottendedel eller en niendendel fyldt.

Gangene på skolen var ret tomme, og da det ringede ind, var der kun undervisning i et fåtal af undervisningslokalerne.

Skolen har forberedt sig og har lagt skemaer ud for virkeligheden - hvilket vil sige med mange aflyste timer.

- Det er nemt nok at lave skemaet, for man streger bare ud - men det der bliver tilbage, ser godt nok noget alternativt ud, fortalte Preben Kjeldsen.

Hvor der er mellemtimer, kan ledelsen have tilsyn. Men ellers var der børn, der skulle hentes allerede efter første eller anden time, fordi der ikke var mere skole til dem den dag.

Andre havde tre mellemtimer og fik spillet noget fodbold.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.