Anders er årets underviser

Anders Petersen er kåret som årets underviser.

Anders Petersen er kåret som årets underviser.

Folkeuniversitetet har for tredje gang fundet årets underviser.

Hæderen bunder dels i tilkendegivelser fra Folkeuniversitetets mange deltagere, der alle har haft mulighed for at ytre sig, dels i en indstilling fra Folkeuniversitetets programråd, styrelser og sekretariat.

Og denne gang er det lektor Anders Petersen, der får skulderklappet.

Han er ansat ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet og har i mange år forsket i depression som samfundsfænomen.

Han er forfatter til en række artikler og bøger og har bl.a. udgivet bogen ’Diagnoser’ (sammen med professor Svend Brinkmann, 2015) og senest bogen ’Præstationssamfundet’ (2016).

I Folkeuniversitetsregi har Anders Petersen gennem årene holdt mange foredrag og i 2016 gjorde han sig bemærket med hele fire foredrag; alle med rigtig mange deltagere.

Folkeuniversitetets deltagere kunne i løbet af året blive klogere på emner som diagnosekulturen, stress & depression og ikke mindst præstationssamfundet med afsæt i Anders Petersens nye bog af samme navn.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.