Anders Hansen stryger til tops i Paris

Danske Anders Hansen er i delt føring før sidste runde ved golfturneringen Alstom Open de France i Paris.

Anders Hansen stryger til tops i Paris

Golfspilleren Anders Hansen er delt nummer et før sidste runde af European Tour-turneringen Alstom Open de France i Paris.

Danskeren gik lørdag tredje runde i 69 slag, to slag under banens par, og han har brugt 207 slag efter de første tre runder. Det er samlet seks slag under par.

Anders Hansen, som rykkede to pladser op i stillingen lørdag, må dog dele føringen med englænderen Dawid Howell, som gik runden i 67 slag og tog et spring opad på syv pladser.

Duoen er et slag foran sydafrikaneren George Coetzee.

Søren Kjeldsen er delt nummer 13, efter at han gik runden i 71 slag. Danskeren har samlet brugt 212 slag.

Den tredje tilbageværende dansker i turneringen, Thomas Nørret, leverede en meget skidt runde i 79 slag.

Danskeren falder 10 pladser tilbage og lukket nu finalefeltet som delt nummer 69 i samlet 224 slag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.