Drukneulykker

Anders og Fox reddede pige fra at drukne

Forældre skal have et øje på hver finger, når de er på stranden med børn

An­ders Isa­ger og hans hund, labradortæven Fox, skul­le egent­lig have hyg­get sig på Tver­sted Strand i søn­dags. Foto: Bent Bach

An­ders Isa­ger og hans hund, labradortæven Fox, skul­le egent­lig have hyg­get sig på Tver­sted Strand i søn­dags. Foto: Bent Bach

TVERSTED:Egentlig synes han ikke, at det var noget særligt, der skete i søndags, men alligevel vil han gerne opfordre alle, som er ved stranden i disse dage, om at se efter deres børn. - Jeg og Fox, min labrador, kom gående ad stranden ved Tversted, hvor jeg havde trænet med hunden. Pludselig så jeg noget ude i vandet. Jeg kiggede igen og tænkte, er det galt det her eller ikke. Jo, det var galt. Ude i vandet mellem strandkanten og første revle så jeg et barn på en fem, seks år ligge livløst, fortæller Anders Isager fra Sindal. Anders smed, hvad han havde i hænderne, og sprang ud i vandet efter barnet, som lå på ryggen med hovedet under vand. - Det var en pige, og da jeg havde fået hende ind på stranden, kom hendes forældre, som havde siddet oppe i klitten, fortæller han. - Efter et lille stykke tid kom hun til sig selv, hun havde slugt en masse vand. - Det første, pigen sagde, var ”Mine solbriller, mine solbriller”, så det var nok dem, hun havde tabt og ville hente, og så er hun gået så langt ud, at hun ikke kunne bunde, fortæller Anders Isager. Forældrene takkede ham for at have hentet pigen. - Det er vigtigt, at forældre holder godt øje med deres børn, når de leger i vandkanten, opfordrer han.