Andersen for børn og unge
En ny samarbejdsaftale sikrer danske børn og unge undervisning om H.C. Andersen. Det er H.C. Andersen 2005 Fonden, der har skudt 5,1 mio. kr.. i samarbejdsprojekter med henholdsvis Center for Børnelitteratur og Dansk Institut for Gymnasiepædagogik. I forbindelse med den verdensomspændende fejring af H.C. Andersens 200-års fødselsdag i 2005 har fonden taget initiativ til et langsigtet undervisningsprojekt, der skal komme danske børn og unge til gode. Målet er at styrke og udvikle undervisningen i og om H.c. Andersen. Center for Børnelitteratur har fået 2,6 mio. kr. til initiativer målrettet folkeskolen, mens Dansk Institut for Gymnasiepædagogik har fået 2,5 mio. kr. til forskning i H.C. Andersen, der kan udvikle undervisningen i gymnasierne. /ritzau/