Andersen pillede 33 skud mod forsvarende mestre

Frederik Andersen pillede pynten af NHL’s forsvarende mestre fra Pittsburgh Penguins

Frederik Andersen stod en stor kamp mod Pittsburgh Penguins. Foto: Scanpix/Dan Hamilton

Frederik Andersen stod en stor kamp mod Pittsburgh Penguins. Foto: Scanpix/Dan Hamilton

TORONTO:Den tidligere målmand fra Frederikshavn Whitehawks Frederik Andersen blev kåret som en af NHL’s "tre stjerner i kampen" mod ligaens forsvarende mester, Pittsburgh Penguins, natten til søndag dansk tid.

Toronto Maple Leafs og Andersen vand 2-1 over mesterholdet.

Den danske målmand tog da også næsten alt, der kom i hans retning fra det normalt sprudlende hold fra Pittsburgh, der igen i år er med helt i toppen af NHL.

Hele 33 redninger præsterede danskeren. Han snuppede også et straffeslag fra Pittsburghs Carl Hagelin ved stillingen 0-0.

Efter den regulære spilletid, der endte 1-1, dukkede Torontos Jake Gardiner op i den forlængede spilletid, og han afgjorde kampen. 2-1 endte affæren til Toronto.

Det blev en anderledes målrig kamp, da Detroit Red Wings tog imod Anaheim Ducks i bilbyen natten til søndag dansk tid.

6-4 vandt Detroit Red Wings, og danske Frans Nielsen fik en af hovedrollerne.

Efter en tæt kamp satte danskeren den afgørende scoring til 6-4 ind ni minutter før tid.

32-årige Nielsen stod parat foran mål, da to afslutninger fra Detroit blev reddet af Anaheims målmand.

Tredje gang var dog lykkens gang for Detroit, og Nielsen prikkede nemt pucken ind i målet.

Lars Eller og Washington Capitals formåede ikke at forlænge en stribe af sejre.

Holdet tabte rundens kamp med 1-2 til Montreal Canadiens.

Lars Eller fik 17 minutter på isen for Washington, der inden kampen havde vundet seks i træk.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.