Andersen vil gentage kunsttykke
Hobro IK rykkede op, sidst Sebastian Andersen var i truppen
HOBRO: Efter to års fravær er Sebastian Andersen tilbage i Hobro IK på en fri transfer fra superligaklubben Viborg FF.
- Jeg har søgt et projekt og en klub, der vil mig rigtig meget, og det har jeg fundet i Hobro, fortæller 27-årige Sebastian Andersen.
Sidst han spillede for Hobro, var han med til at rykke op fra 1. division. Det projekt vil han gerne være med til at gentage.
- Det er sjovt at vinde fodboldkampe - det tror jeg alle spiller for - og jeg kommer også her for at rykke op. Det tror jeg på, at vi får holdet til, fastslår han.
Sebastian Andersen vil med skiftet opnå mere spilletid, for selv om han spillede 32 superligakampe for Viborg i sidste sæson, var han kun med i startopstillingen i 10 af disse.
- Jeg synes, at jeg gjorde et fint indtryk i Viborg, og jeg tror også, at folk godt kunne lide mig, men jeg søgte noget mere spilletid, og det havde de også fuld forståelse for.
Han kender cheftræner Ove Pedersen fra deres fælles fortid i Esbjerg.
- Han troede på mig dengang, og det gør han også nu, siger Sebastian Andersen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.