Lindholm

Andethold bliver i serie 2

JETSMARK:Med 0-0 i Sæby kan Jetsmarks andethold i fodbold nu være sikre på et sæson mere i serie 2. Kampen var svær, fordi Sæby kunne rykke op med en sejr, hvis Lindholm snublede, men træner Søren Nissen troede så meget på sine spilleres styrke, at de stillede op i den vante 3-4-3 opstilling. Jetsmark var da også stærkere i første halveg, og havde enda 3-4 chancer, men ind ville bolden ikke. Anden halveg blev mere lige med chancer til begge hold. - Jeg er tilpas med 0-0, og sådan som vi spillede, havde vi vundet, hvis vi var kommet foran, fortæller Søren Nissen. Efter kampen var der en god stemning i omklædningsrummet, og både træner og spillere er da også stolte af et efterår, der har været betydeligt bedre end førsteholdets. - Hvis vi havde spillet sådan i foråret havde vi haft 46 points, og ligget i toppen, men første år i serie 2 er altid svært, forklarer Søren Nissen. Næste år går holdet ikke direkte efter oprykning, men vil gerne stabiliseres i serien. Søren Nissen erkender, at det bliver svært, fordi man som andethold altid er afhængig af førsteholdet, at det er svært at spille med det samme hold.