Andre priser for at få børn passet

Dagplejen stiger med 100 kroner

Løkken 14. september 2002 08:00

LØKKEN-VRÅ: Sofies forældre får fra januar 30 kr. mere om måneden af købe vingummi for. I hvert fald hvis Sofie bliver passet i en af kommunens børnehaver. Benytter hun sig af skolefritidsordningen i Løkken er der op til 15 kr. mere om måneden til chips på det hjemlige budget. Men hvis Sofie går i dagpleje, må hendes forældre hver måned slippe 100 kr. mere. Både stigning og fald skyldes, at kommunen skal spare, erkendte kulturudvalget på sit seneste møde. - Det forholdsvis lille fald i forældrebetalingen afspejler, at vi på grund af besparelser skærer i medarbejderstaben, oplyser udvalgets formand Sven Bertelsen (fællesliste). Formanden hentyder dermed til, at personalet i kommunens daginstitutioner beskæres med 2,5 procent. - Og fordi udgifterne på området falder, skal vi også sænke forældrebetalingen, som højest må udgøre 33 procent af den samlede pris. At der reduceres i medarbejdernes timetal betyder dog ikke fyringer, lover Sven Bertelsen. Besparelsen opstår først og fremmest, fordi kommunens institutioner fremover holder lukket i to uger i sommerferien - uge 29 og 30, hvor de allerfleste medarbejdere så har tvungen ferie. - Sådan har medarbejderne selv foreslået det. Og på den måde kan vi bedre udnytte ressourcerne, mener formanden, der erkender, at løsningen kan give problemer for nogle forældre. Især i Løkken, hvor mange forældre arbejder hele sommeren. - De forældre vil få mulighed for at få børnene passet i en af kommunens institutioner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...