Andre skinner til veteranerne

Skinnestrækningen mellem True og Handest skal renoveres

Veteranbanens Køreplan kommer i efterårsferien og til jul til at bære præge af, at skinner skal opgraderes mellem True og Handest. Arkivfoto: Grete Dahl
Handest 7. september 2010 12:12

Veteranjernbanen mellem Mariager og Handest skal i efteråret have fornyet skinnestrækningen mellem True og Handest. I modsætning til tidligere småreparationer af den 85 år gamle banestrækning, og er opgraderingen så omfattende, at det får konsekvenser for veterantogenes køreplan. Når sommerkøreplanen udløber søndag 12. september, vil det resten af året således kun være muligt at køre mellem Mariager og True, fortæller driftsbestyrer ved veteranbanen Lars Henning Jensen. - Dette arbejde fortsætter i efteråret, og derfor er det muligt, at nogle af de tog, der er annonceret i efterårsferien og til jul, ikke som oprindeligt tænkt kommer til at køre helt til Handest, men i stedet kører den kortere strækning Mariager-True. Men togkørsel på de angivne datoer vil der blive, oplyser Lars Henning Jensen, som opfordrer til, at man følger med på veteranbanens hjemmeside, www.mhvj.dk, hvor en opdateret køreplan kan findes.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...