Andre udfordringer

"Et af de mest populære - og dermed politisk mest ømtålelige - overførselsesindkomster er efterlønnen; men den er totalt ude af trit med, hvad der er behov for i fremtidens velfærdsstat. ... Derfor er der behov for at udvise politisk mod og fremsætte det forslag, der kan føre til efterlønsordningens langsomme, gradvise, men sikre afskaffelse." Niels Ploug, forskningschef, Socialforskningsinstituttet "Den holdning breder sig, hjulpet på vej af håbefulde politikeres leflen for vælgerne, at alle tænkelige ydelser, herunder alle nye medicinske og kirurgiske behandlinger, er en personlig ret for enhver, nærmest bare fordi de er mulige." Henrik Jensen, lektor, RUC "Hvis den danske velfærdsstat skal fungere overensstemmende med de tanker, som ligger bag den, må borgerne undlade at rage til sig, når det er muligt." Jørn Henrik Petersen, professor, Syddansk Universitet "Det offentlige forbrug (udgifter til børnepasning, undervisning, militær, sygehuse, ældrepleje, administration m.m.) udgjorde i 2002 ca. 25 pct. af bruttonationalproduktet, mens sociale ydelser (dagpenge, kontanthjælp, efterløn, pensioner m..) lagde beslag på ca. 20 pct. Derfor er skatteniveauet i Danmark et af de højeste i verden." Torben M. Andersen, professor, Aarhus Universitet "Der er ikke noget, som tyder på, at børnefamilier i almindelighed er økonomisk udsatte. Alligevel udsendes hvert kvartal en check til alle danske børnefamilier. Pengene kan man jo altid bruge. Men måske ville udbyttet (på flere ledder) øges, hvis man tænkte helt anderledes radikalt: I stedet for en traditionel børne-penge-check havde de fleste børnefamilier måske mere brug for en "tids-check", som gav muligheder for at øge den disponible tid til brug i familien." Nina Smith, professor, Handelshøjskolen i Århus, og Klaus Petersen, lektor, Syddansk Universitet. Kilde: 13 udfordringer til den danske velfærdsstat