Andreas Christensen forlænger med Chelsea til 2022

Landsholdsspilleren Andreas Christensen forlænger med 4,5 år i London-klubben Chelsea.

Soccer Football - Premier League - Arsenal vs Chelsea - Emirates Stadium, London, Britain - January 3, 2018 Chelsea's Andreas Christensen with a tear in his shirt Action Images via Reuters/John Sibley EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or "live" services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club/league/player publications. Please contact your account representative for further details.
Fodbold 9. januar 2018 20:50

FODBOLD: Den danske forsvarsspiller Andreas Christensen har forlænget sin kontrakt med Chelsea FC. Det oplyser klubben på sin hjemmeside tirsdag aften.

Kontrakten løber 4,5 år og udløber dermed i 2022.

Andreas Christensen vendte hjem til Chelsea i sommer efter to år som lejesvend i Bundesliga-klubben Borussia Mönchengladbach.

Og han har hurtigt gjort sig populær hos de forsvarende engelske mestre, der på sin hjemmeside skriver:

- Christensen har etableret sig selv som et vigtigt medlem af Antonis Contes (Chelseas træner, red.) hold i denne sæson med 22 optrædener indtil videre og har imponeret med hans rolige figur i det centrale forsvar.

Selv udtrykker den 21-årige forsvarsspiller, der også er kendt som "AC", glæde over sin form.

- Det føles virkelig godt at skrive under på en ny kontrakt, og jeg er bare glad for at være bundet til Chelsea i fremtiden. Jeg har spillet en del kampe. Jeg nyder klubben, og alt fungerer godt, siger han til Chelseas hjemmeside./ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...