Andrej Shevchenko gør comeback - i golf

Andrej Shevchenko var Europas bedste fodboldspiller i 2004. Nu har han fået golf-wild card på Challenge Tour.

11. september 2013 13:39 - Opdateret 11. september 2013 13:42

Andrej Shevchenko gør comeback - i golf

Fodboldspillere er glade for golf. Det er en kendt sag. Nogle af dem er også gode til det. Ukraineren Andrej Shevchenko har fået chancen for at vise, hvor god han er.

Europas bedste fodboldspiller fra 2004 har fået et wild card til Challenge Tour-turneringen Kharkov Superior Cup i hans hjemland Ukraine.

- Det bliver den første store turnering for mig, og det er også den første turnering på det her niveau i Ukraine, så det er en stor begivenhed for golf her i landet, siger Andrej Shevchenko ifølge Skysports.

- Jeg har spillet med mange gode spillere i pro-ams (opvisningsturneringer, hvor professionelle og amatører spiller sammen, red.), men det er første gang på dette niveau. Forhåbentlig spiller jeg godt, fortsætter han.

Den tidligere fodboldspiller har handicap to, og han er en god ven af præsidenten for den golfklub, som arrangerer turneringen. Det er først og fremmest grunden til, at han er blevet inviteret.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...