Hobro

Anekdoternes store dag

En varm fest for Hobros ambassadører på vikingetogtet i 1980

HOBRO:Sæt to gamle soldaterkammerater sammen, og snakken går. Hidkald 30 modne mænd med et glorværdigt vikingetogt som fælles fortid. Så bliver der virkelig fortalt historier og anekdoter. Når stemningen også finjusteres med øl i store krus, gode ben i stakke og krystalklar snaps i bægeret, kan den fælles hukommelse vokse til nye højder. Det var intet mindre end en festlig dag for den for længst afmønstrede vikingeflok fra Hobro, som i 1980 drog på erobringstogt til England. Anledningen dengang var Hobros 1000 års jubilæum, og hæren af langskæggede mandfolk blev ambassadører, som Fyrkat-byen næppe har set siden. Dengang stod hobroensere i kø for at få en plads på DFDS-båden til England. Men der var kun billet til 72 karle fordelt med 18 i fire flokke. Det blev et togt, der krævede sine ofre. - Vi drog 72 afsted, men da vi fem dage senere igen rullede ind på Hobro Banegård, var der vel kun en snes tilbage, berettede høvding Frede V. Mortensen i går. Mange var åbenbart stået af undervejs, og at dømme på de førnævnte anekdoter, var det ikke angelsaksiske pile og sværdslag, der fik hobroenserne ned med nakken. Derimod blev flere svimle af rigelige mængder mjød. Tillykke Viggo Efter hjemkomsten blev de lejede vikingedragter returneret, og krigerne faldt til ro med deres hverdagssysler. Men ikke helt for Gul Flok, som bevarede disciplinen og lige siden har været samlet en gang om måned. Derfor var det Gul Flok med høvding Frede Frodegod (Frede V. Mortensen) i spidsen, som i går kaldte til samvær og gode ben på Theaterrestauranten i anledning af 25 års jubilæet. Men også krigere fra de andre flokke var inviteret med. På bordene lå scrapbøger og gamle blade, som genfortalte historien, vikingerne oplevede på deres egne kroppe. Den gode karl Viggo Uhrenfeldt modtog lykønskninger. Han fyldte nemlig 78 år i går. Således havde han også fødselsdag 13. februar for 25 år siden, og det husker han udmærket. - Nå, Viggo har fødselsdag. Så gi'r han en øl, hvorefter alle mine medbragte forsyninger var drukket, inden toget nåede Onsild, grinede den gamle Englands-farer. Foruden scrapbøgerne havde Gul Flok udstillet vikingeudstyr og staven med det gule flag, som i 1980 blafrede i Londons vind. Øverst sidder stadig det enorme kødben (fra en hest), som flokken ved afrejsen fik af slagter Frandsen i Hobro. - Dengang var der stadig lidt kød på. Det forsvandt jo efterhånden, men det lugtede til sidst, mindes høvding Frede V. Mortensen. "Klonk" fra gode ben Jubilæet blev brugt til at søsætte en ny pris. Gul Flok uddelte "Vikingeprisen 2005" til Hobros lokalhistoriske Gerhard Schoop, og fremover skal en ny, gæv hobroenser hvert år slåes til viking. Efter den højtidelige overrækkelse angreb vikingerne spisesalen. Bordene stod i en ring med flere store baljer i midten. Hurtigt lød de første "klonk", "klonk", når de sultne krigere kastede afgnavne ben i baljerne. - Det er forbudt at kaste ben efter hinanden, proklamerede Gul Floks våbenmester Preben Andreasen. Humøret var højt, så ingen pønsede på at ramme medkrigere. "Hil" brølede de, når der skulle skåles, og Gul Floks kampråb gjaldede ofte: "Skuld gammel venskab rejn forgo - NEJ"