Foredrag

Anerkendt fotograf kommer til byen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tybjerg er en af landets absolut mest erfarne formidlere af fotografisk viden. Han har besøgt 46 lande med sine kameraer. Her har han skudt et spændende ørkenlandskab. Foto: Casper Tybjerg

SÆBY:Det er sjovt at fotografere, og de fleste danskere skyder tusindvis af billeder hvert år. Den digitale revolution har medført, at flere end før interesserer sig for fotografering. Men mange af billederne strander uheldigvis på computeren. For selvom man er indehaver af et godt kamera, er det ikke ensbetydende med, at man kan lave gode billeder.

Hvad skal der så til for at lave billeder, der fortjener at blive hængt op på væggen?

Når den anerkendte fotograf Casper Tybjerg tirsdag den 5. marts kommer til Sæby, vil der være en god mulighed for at få fototips og samtidig høre spændende historier fra en professionel fotografs hverdag. Tybjerg er kendt for at formidle sin viden om fotografering på en lettilgængelig og underholdende måde, så der er garanti for at få brugbar viden med hjem, uanset om man er nybegynder eller erfaren.

Tybjerg er en af landets absolut mest erfarne formidlere af fotografisk viden. Han har besøgt 46 lande med sine kameraer, skrevet ti bøger om fotografering og produceret fotorelaterede indslag for DR og TV2.

Det hele foregår på Hotel Viking i Sæby den 5. marts, og dørene åbnes kl. 19, hvor der kan ses masser af fotoudstyr og andre spændende ting. Kl. 19.30 starter foredraget, og der vil også være et godt tilbud til aftenens deltagere.

Prisen er 249 kr. med sandwich og kaffe i pausen og billetter købes hos Click, Vestergade 20 - og det er Henrik Christensen fra Click Foto Sæby, der er arrangør.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst