Anfører afviser al spekulation i nederlag

Thomas Augustinussen finder det vanvittigt, hvis nogle fortsat tror, at AaB kunne finde på at tabe med vilje til FCK-løverne.

Ulrik Kvist har scoret åbningstræfferen til 1-0, og siden tog FCK-løverne for alvor fat og ruskede rundt med AaB-spillerne i Parken i opgøret, der endte 3-0 til FCK. 
Foto: Scanpix

Ulrik Kvist har scoret åbningstræfferen til 1-0, og siden tog FCK-løverne for alvor fat og ruskede rundt med AaB-spillerne i Parken i opgøret, der endte 3-0 til FCK. Foto: Scanpix

- Hvis nogle stiller spørgsmåltegn til det, vi leverer her i Parken mod FCK, så synes jeg, de er vanvittige, sagde AaB-anfører Thomas Augustinussen som en umiddelbar reaktion i kølvandet på FCK-løvernes sejr på 3-0 i Parken i SAS Ligaens sene søndagsopgør. AaB-mandskabet er gennem hele den forgangne uge blevet tudet ørerne fulde af, at nordjyderne kunne spekulere i et nederlag til FCK, da endnu et mesterskab til FCK-tropperne vil betyde, at AaB får udstedt en billet til UEFA Cuppens arvtager, Europa League, til efteråret - uanset udfaldet af pokalfinalen mod netop FCK. - 3-0 var for meget i FCKs favør. Vi var godt med i den første time, men vi må aldrig give dem chancerne så let, som vi kommer til i afslutningen på kampen, sukkede Thomas Agustinussen, der nu ser frem til næste AaB-optræden i Parken. Pokalfinalen Kr. Himmelfartsdag 21. maj i Parken mod FCK. Hør et længere interview med Thomas Agustinussen fra Parken her: {{-------------------------------- LYD: 0305 augo TID: 00:00 UD : ----------------------------------}}