Anførerglæder sig

Ishockey 10. oktober 2006 06:00

AALBORG: Anføreren for AaB Ishockey, Bo Nordby Andersen, glæder sig til, at spillerne snart skal spille i røgfrie omgivelser. - Vi spillere kan godt mærke, at der bliver røget nu. Især vores nye udlændinge mærker det, mens vi andre efterhånden er blevet vant til det, siger han. Som erklæret antiryger mener anføreren heller ikke, at rygning hører til i hallen, og han er sikker på, at han har opbakning fra de fleste holdkammerater. Derfor håber han, at rygeforbuddet bliver respekteret. - Det bliver fine nye omgivelser, og folk må respektere, at vi er i en hal og ikke udendørs som til en fodboldkamp, siger Bo Nordby Andersen, derdog godt kan tvivle på, om forbuddet vil blive overholdt. - Det er svært at gisne om, men man skal ikke bare hænge et par skilte op. Folk skal også gøres opmærksomme på det af speakeren, foreslår Bo Nordby Andersen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...