Angelique Kerber giver teenager en tennislektion

Den tyske verdenstoer viste ingen nåde mod 17-årig amerikaner, som ikke fik en fod til jorden i US Open.

Tennis: U.S. Open Foto: Scanpix/Geoff Burke

Tennis: U.S. Open Foto: Scanpix/Geoff Burke

Verdens nummer to i kvindetennis, Angelique Kerber, er klar til fjerde runde i US Open efter en nådesløs opvisning mod teenageren Catherine Bellis.

Kerber udraderede den blot 17-årige amerikanske kvalifikationsspiller med 6-1, 6-1 på 55 minutter.

Angelique Kerber er dermed fortsat på jagt efter muligheden for at vriste førstepladsen på verdensranglisten fra Serena Williams.

Samtidig begynder et dansk-tysk møde så småt at nærme sig i horisonten.

Angelique Kerber ligger i Caroline Wozniackis turneringshalvdel i US Open.

Kommer danskeren forbi Madison Keys i fjerde runde, venter enten briten Johanna Konta eller letten Anastasija Sevastova i kvartfinalen. I en eventuel semifinale kan Angelique Kerber stå på den anden side af nettet.

Dette kræver dog - foruden stor dansk succes - at Kerber slår sig forbi den farlige Petra Kvitova i fjerde runde og derefter ordner den tidligere US Open-finalist Roberta Vinci, som er den mest sandsynlige modstander i kvartfinalen.

14.-seedede Petra Kvitova slog sig i fjerde runde med 6-3, 6-4 over Elina Svitolina fra Ukraine.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst