Angies kamp for fire år mere i vaskemaskinen

Lokalpolitik 6. september 2009 06:00

I Berlin og andre tyske storbyer er der i de sidste dage blevet opsat enorme valgplakater med forbundskansler Angela Merkels portræt. Hun ser rar og myndig ud. Det uskrevne budskab er: ”Mor passer på dig”. Med et smil og et slogan ”Klogt gennem krisen” kikker Merkel fra husmure og stilladser ud over de 62 millioner tyske vælgere, der alle slås med følgerne af finanskrisen og har brug for at vide, at de har en skytsengel, som tager vare på dem. Merkels valgstrateger satser på vinde forbundsdagsvalget om tre uger på Merkels prestige og autoritet. Det er slående hvilken forvandling den 55-årige Angela Merkel har gennemgået på blot fire år. I 2005 skulle hun bruge alt hvad hun havde af modstandskraft til at stå distancen mod SPDs charmerende folketribun Gerhard Schröder. Men hun har taget springet fra at være den ukendte kvinde fra Østtyskland, som kansler Helmut Kohl tog under sine vinger – hun blev kaldt Kohls ”Mädchen” – til i dag at være blevet tyskernes skytsengel. Fra at være en genert husmoder type der kantede sig forlegent frem til talerstolen i 2005, står hun nu solidt plantet på begge ben, en politisk amazone, som man ikke skal indlade sig i nærkamp med, hvis det skal gå én godt. Merkel vil have fire år mere, men det er jo sådan set ikke noget hun bestemmer. I de næste tre uger er hun på herrens mark, skal måles og vejes af de tyske vælgere. Men rigtig meget skal gå galt for Angela Merkel og hendes konservative CDU, hvis hun ikke også efter forbundsdagsvalget den 27. september stadig residerer i den store hvide terning, kanslerbygningen, som berlinerne med deres typiske sarkasme har døbt ”vaskemaskinen”. Man kan jo blot spørge: hvis ikke Merkel, hvem skulle så være kansler? Der ingen tvivl om at den socialdemokratiske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier gerne vil, lige som spidskandidaten fra die Linke, det socialistiske venstreparti, Oskar Lafontaine hellere end gerne griber tømmerne. Men ingen af dem får chancen. Steinmeier ligger fortvivlende langt bagefter Merkel på vælgernes sympati-barometer og Oskar Lafontaine er uspiselig for de fleste og foreløbig sat i parlamentarisk karantæne, med mindre at valget om tre uger udløser et stemmeskred eller en uforudsigelig hændelse vender op og ned på det tyske valglandskab. Kedelig, forudsigelig Angela Merkel åbnede valgkampen forleden i Schleswig-Holstein, og det var en underlig mat begivenhed, kun overgået i kedsomhed af socialdemokraten Frank-Walter Steinmeiers valgåbning i byen Hannover. Merkel har åbenlyst lagt en strategi, der siger: ro på dækket. Ingen provokerende udfald mod Steinmeier – han blev ikke nævnt en eneste gang - og ingen slag i mellemgulvet til hverken venstre eller højre. Hun skal udelukkende udstråle selvtillid og optimisme, så vælgerne ved stemmeurnen vælger det sikre og kendte, nemlig hende. En interessant ting fik Merkel sagt, nemlig at CDU-CSU kunne tænke sig et politisk samarbejde med det liberale FDP. I den tyske farveskala hedder det en sort-gul koalition. Og for blot en uge siden sagde meningsmålingerne, at den sort-gule kombination lige præcis ville give de nødvendige 50% af stemmerne, så en konservativ-liberal regering var mulig. Men meningsmålinger er der mange af, og de kommer som haglbyger i september. En af de nyeste målinger viser tilbagegang for CDU-CSU, så de sammen med FDP kun vinder 48%. Herover for står SPD, De Grønne og Venstrepartiet med ligeledes tilsammen 48%. Så nu er der uro på bagsmækken hos CDU: hvad gør man ved det? Jamaica-løsningen Det er her Jamaica-løsningen kommer ind. Hvad er det for en fyr? Jo, hvis man nu tager partiet De Grønne med ind i regeringen, så har man et bekvemt flertal og får en sort-gul-grøn koalition. Det er præcis de tre farver der er i staten Jamaica’s nationalflag. Sådan en Jamaica-koalition lyder både kulørt og festligt. Men det er her tvivlen vil snige sig ind i Frau Merkels dybe trang til at være forudsigelig. Har de konservative vælgere givet hende deres stemme, for at hun derefter kaster sig ud i en jamaica-samba med både liberale og økofundamentalister? Nej vel? En teoretisk mulighed er det. Men det helt sikre for Merkel ville være at fortsætte den store koalition med SPD, socialdemokraterne. Det kunne fint forklare, hvorfor Merkel ikke havde en eneste stikpille til den socialdemokratiske leder, Frank-Walter Steinmeier, i sin åbningstale. Det tyske SPD med Steinmeier har ivrigt forsøgt at komme ind på banen med et sensationelt bud. Socialdemokraterne har lovet, at med Steinmeier som kansler, vil de kunne skaffe fire millioner nye jobs. Det skal ske i tiden frem til 2020. Det lyder lovende, for den seneste statistik viser, at der er 3,6 mio. arbejdsløse. Så SPD lover altså på elleve år at afskaffe arbejdsløsheden. Det er da valgflæsk, der vil noget. to millioner jobs skal skabes ved at bygge el-biler og anden grøn teknologi. Sundhedssektoren kan tage yderligere en million, og den sidste million jobs skulle trylles frem i servicebranchen. Vidtløftigt valgflæsk Der er kun den hage ved det, at SPD har siddet i regering de sidste elleve år, mens arbejdsløsheden voksede. Nu vil det have yderligere elleve år. Som det Grønne Partis formand lidt spidst kommenterer: Så langt kan ingen se. Kom med et bud på de næste 4 år, så tager vi den derfra. Problemet med et valgløfte om at afskaffe arbejdsløsheden er, at der ikke er mange vælgere der hopper på den. En nylig måling viser, at 2/3-dele af de tyske vælgere ikke tror på politikernes valgløfter mere. Så Steinmeiers overbud kan modsat hensigten betyde, at vælgerne trækker på skulderen og giver deres stemme til den interessante stemmesluger hos Venstrepartiet, Oskar Lafontaine. Han er en visionær og slagkraftig politiker, tidligere formand i SPD, 65 år gammel. Hvis Venstrepartiet fortsætter sin fremgang, må man regne med at Venstrepartiet og SPD finder sammen en skønne dag, og det er præcis hvad valgstrategerne i CDU frygter mere end noget andet. Men foreløbig har de seneste måneders jobtal afsløret, at fyringsbølgen er vendt. Nu kommer der flere i arbejde igen. Det er det bedste ”Angie” kunne ønske sig. Netop arbejdsløsheden og frygten for at tysk økonomi står i stampe er det emne, der optager alle tyske vælgere mest. Så når Angela Merkel, kaldet ”Angie” af sine tilhængere, i de næste uger går på scenen til de brusende toner af kampagnesangen ”Angie”, så taler alt for at hun får lov at beholde sit kontor i ”vaskemaskinen” fire år endnu. Uanset om hun bliver i koalition med SPD, eller om hun kastet sig ud i samba med de liberale og de Grønne. Lige nu står alle muligheder åbne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...