Angsten fik overtaget

Terroraktionen gav den vestlige verdens befolkning chancen for at vælge et samfund uden vold - chancen blev forpasset

USA 8. september 2002 08:00

Verden blev ikke forandret af terroraktionen mod Twin Towers i New York 11. september 2001. Og slet ikke til det bedre. Det fastslår Ruddi Welzel, der er filosof, og som sådan - ifølge Fremmedordbogen - har som metier at søge at give en helhedsopfattelse af tilværelsen og at finde grundbegreber og principper for menneskers viden, vurdering og handlen. Ruddi Welzel ærgrer sig over, at den vestlige verden forpassede chancen til at vælge en alternativ vej væk fra det vare- og forbrugersamfund, der ét eller andet sted var årsagen til begivenheden, der rystede i hvert fald vores del af verden. - Om verden blev forandret? Det må jeg sige et stort nej til. Vi vågnede op et øjeblik, men så knyttede verden sylten, og lukkede sig endnu mere, siger Ruddi Welzel, der selv var særdeles optaget af begivenhederne dengang. En stærkt medvirkende årsag var, at hans søn på det tidspunkt var udstationeret som premierløjtnant i den internationale brigade i Kosovo, hvor de amerikanske soldater var i højeste alarmberedskab, og hvor Al Qaida-terror var en reel trussel. Da ville farmand godt have haft sønnen hos sig. Selve begivenheden hørte Ruddi Welzel tilfældigvis om i radioen. - Jeg strøg ned til fjernsynet. Jeg vidste godt, at det her var noget med billeder, og jeg sad faktisk foran fjernsynet i ugevis. Ondskab og umoral Ruddi Welzel var personligt rystet over at se "ondskabens hæslige ansigt i rendyrket form", og han vender sig kraftigt mod det synspunkt, han mødte hos venstreorienterede, der sammenlignede begivenheden med den måde, USA militært agerer på rundt om i verden. - Her er der tale om den rene ondskab og umoral, siger Ruddi Welzel og tager filosoffen Immanuel Kant til hjælp for at underbygge sit synspunkt om, at målet aldrig helliger midlet, hvis midlet er at bruge - og her dræbe - andre mennesker, selv om målet kan være nok så stort. I tiden efter begivenheden konstaterede han en åbenhed, som "man godt kunne tro ville ændre verden". Han sammenligner med, at en forelskelse eller en død i familien befordrer en særlig åbenhed hos den enkelte. - Her var det hele verden på én gang, siger filosoffen, der betegner begivenheden som "virkelig tankevækkende". Bare det, at nogle kunne udtænke aktionen, og især at den blev gennemført. Det kunne, mener han, have betydet, at vi var begyndt at snakke sammen om, at nogen åbenbart syntes, at verden er sådan, at dét måtte de gøre. - Reaktionen kunne have været: Tænk vi lever i en sådan verden. Hvad kan vi gøre for at ændre det, siger Ruddi Welzel, der i stedet konstaterede, at verden hurtig blev "mere sig selv i en dårlig betydning". I stedet for dialogen valgte den vestlige verden at forsvare sig med alle midler imod, at det kunne ske igen. - Angsten fik overtaget. Det er meget menneskeligt, mener filosoffen, der alligevel beklager, at det gik sådan. I sus og dus - De venstreorienterede har jo ret i, at der er en forklaring på, at det skete. Der er nogle få af os, der sidder på flæsket, og som lever i sus og dus. Der er en berettiget misundelse i verden, som kan forklare selv den værste ondskab, men ikke berettige den. Overhovedet ikke, siger han. Ruddi Welzel forestiller sig, at den vestlige verden tager hul på en ny form for kolonialisme og begynder at konkurrere om, hvordan de rige lande bedst kan hjælpe de fattige lande. At de rige lande hver især "adopterer" fattige lande, og at befolkningen i de rige lande forpligter sig til en periode af deres liv aktivt at bekæmpe fattigdommen. Det vil dog kræve, at menneskene i den vestlige verden begynder at betragte sig selv som mennesker i stedet for blot som forbrugere og kolleger. - Men vi handler efter, at "vi har fortjent vores rigdom. De andre er bare for dumme". Vi fortrænger fattigdommen, tænker på at vi skal have en bil, bo lækkert og drikke noget god rødvin. Vores liv bliver en arbejdslejr og et supermarked. Det er ikke menneskeværdigt, det er flertallets lystige demokrati. For eller imod Men det var ikke dén proces, der blev sat igang af 11. september, i stedet valgte nogle, fremhæver Ruddi Welzel, at gøre det til et spørgsmål, om man var for eller imod USA. Han husker, at den daværende danske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, udtalte, at "Vi er med hele vejen", og at hans efterfølger Anders Fogh Rasmussen forstærkede den retorik. Han ser en egen logik i, at hvis man betragter vare- og forbrugersamfundet - "lad os bare sige kapitalismen, det er jo det rigtige ord" - som det rigtige, at man så støtter USA i bestræbelserne på at forsvare vores muligheder for at købe og forbruge. Personligt vender han sig dog imod, at man udskrev en blankocheck til USA og dermed netop accepterede, at målet helligede midlerne. - Man må tage stilling til de enkelte handlinger, mener Ruddi Welzel, der i den forbindelse glæder sig over, at retorikken er dæmpet ned, og at eksempelvis Tyskland har talt imod planerne om at føre krig mod Irak. Han mener nemlig, at der også var den mulighed, at man gjorde op med kapitalismens indbyggede automatik og i stedet satte moral og etik i højsædet. Gjorde op med pengenes magt og diskuterede, hvordan man skabte et samfund uden vold. Filosoffen skelner imellem de to begreber, sådan at etik er de krav, vi stiller til andre, og moral som dem, vi stiller til os selv. Han vender sig i den forbindelse kraftigt imod, at 11. september for nogle blev udlagt som startskuddet til et nyt opgør imellem kristendommen og islam. Det kalder han et tilbageskridt, for alt imens han anerkender, at kristendommen har spillet en positiv rolle som forudsætning for oplysningstiden, og at den - i øvrigt i lighed med islam - indeholder "en række gode idéer", så anser han religion som "et sygt alternativ". - Hvor religionen går ind, går fornuften ud. Den er et led i den almindelige fortrængning, siger Ruddi Welzel, der hellere så, at menneskene "ser tingene i øjnene" og lader en moralsk fornuft råde. - Jeg har fortsat en drøm om et sådant samfund, nærmest indrømmer Ruddi Welzel med tilføjelsen: - Jeg ved godt, at det ville give en frygtelig masse snak, men det ville vi jo få tid til, hvis vi arbejdede og købte mindre, siger han med et skævt grin og endnu en tilføjelse: - Men hvor realistisk, det er. Det ved jeg ikke rigtigt. Eksemplets magt Ruddi Welzel skrev for godt 20 år siden bogen om "Det anarkistiske menneske", der tog udgangspunkt i, at mennesket er frihedselskende og solidarisk, og at det ville indrette et samfund derefter, hvis det kunne frigøre sig for autoriteternes undertrykkelse. For nogle år siden fortalte han i et interview med det daværende Aalborg Stiftstidende, at han havde mistet troen på, at noget ville få os til at tænke sådan på én gang. Han åbnede dog muligheden for, at en stor begivenhed kunne få verden til at ændre sig. - Måske hvis vi siger nej til Amsterdam-traktaten, eller der falder en stor meteor ned, sagde Ruddi Welzel dengang, alt imens han mere hældte til, at hans definition på anarki ville vokse frem ved eksemplets magt. Siden har danskerne stemt nej til Euroen, og verden blevet rystet af begivenheden 11. september, uden at det altså betød noget i den retning. Ruddi Welzel smiler. Tilbage er eksemplets magt - som altså skal udspille sig i en tid, hvor rummet for samtale er blevet mindre. Det eksemplificerer han ved den politiske atmosfære, der er i Danmark, og som han ser som en trussel imod demokratiet. Han skoser både politikerne og den måde, som mange borgere agerer på. Han betegner således den kritiske forbruger, som et af de mest perverse udtryk for, at man krampagtigt holder fast i forbrugerrollen. Og klandrer folk, der demonstrerer med skilte "Vi kræver ...". I stedet for udelukkende at stille krav til virksomheder og politikere, så burde vi stille krav til os selv, og i stedet for at stræbe efter at blive et lykkeligt menneske, så burde målet være at være et ordentligt menneske, mener han. - Det, det drejer sig om, er at tænke sig om, være moralsk og opføre sig ordentligt, siger han og konstaterer, at politikerne kører med på vognen. Han ser - samtidig med, at han fastslår, at "socialdemokraterne ikke er bedre" - Venstres regeringsovertagelse og især løftet om et skattestop som et grelt eksempel på, at politikerne er holdt op med at argumentere for deres politik. - Man finder ud af, hvad vælgerne ønsker. Lover at gennemføre det, uanset om det måtte være fornuftigt eller ej. Bagefter siger man, at vi holder, hvad vi lovede. Men hvad nu, hvis det ikke er fornuftigt?, spørger Ruddi Welzel, der peger på, at skattestoppet blot er et middel til, at borgerne kan øge deres private forbrug. Han mener, at den travle dansker er så optaget af sit arbejde og af at forbruge, at hans eneste krav til politikerne er, at de fastholder muligheden for, at "lystighederne kan fortsætte". - Det er egentlig ret uhyggeligt, mener Ruddi Welzel og fastslår: - Der er ikke ret meget samtale tilbage. Respekt for ofrene Men når han argumenterer for, at 11. september ikke har betydet andet, end at samtalerummet er indskrænket, hvordan forklarer han så, at 11. september - ud over at blive eksponeret i medierne, blandt andet her - også har ført til, at Det frivillige beredskab og kirken i hans naboby, Hadsund, er gået sammen om at markere dagen? Ruddi Welzel opfatter det som positivt, hvis man gør det for at vise respekt for ofrene, men han giver ikke meget for arrangementet, hvis hensigten alene er, at vi skal øge beredskabet, fordi det kan ske igen - også her. - Det viser, at der ikke er sket en skid, og at vi fortsætter med næsen nede i sporet, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...