Håndbold

Angsten for sejr

Kent Andersen og Nors sukker fortsat efter sæsonens første sejr i jyllandsserien. Arkivfoto

Kent Andersen og Nors sukker fortsat efter sæsonens første sejr i jyllandsserien. Arkivfoto

TVIS KFUM III NORS BK 31-26 JYLLANDSSERIEN HERRER HÅNDBOLD: - Spillerne er frygtelig bange for at vinde. Nogle af dem har spillet 30 kampe uden at vinde, og vi får gummiarm det sidste kvarter af kampene. Træner Jan Nielsen og Nors Boldklubs nedrykkere i håndboldherrernes jyllandsserie fik heller ikke point i sæsonens tredje kamp, hvor thyboerne på udebane mødte Tvis KFUM. Nederlaget blev på 31-26, men undervejs havde thyboerne point indenfor rækkevidde. I en jævnbyrdig første halvleg fulgtes holdene ad. Tvis fik dog skabt sig en føring på tre mål, inden Nors fik reduceret til pausestillingen 14-13. Nors foran og i overtal Midtvejs i anden halvleg førte thyboerne 23-21 og fik i overtal en gylden chance for at øge føringen, men i stedet tabte Nors de to minutter med 2-0. Bedre blev det bestemt ikke af, at thyboerne holdt en 10 minutters scoringspause, så Tvis med fem minutter igen var foran 26-23. Nærmere kom Nors ikke, og i stedet kunne Tvis udbygge føringen i slutminutterne. - Vi havde heller ikke tur i den. Alt for mange bolde ramte vores parader for derefter at gå i mål. Spiller for spiller synes jeg, at vi har et bedre hold end de, sagde Jan Nielsen. På søndag får Nors besøg af Morsø, der topper rækken med fem point efter tre kampe.lac [ Kampfakta: Tvis Hallen. Håndbold, jyllandsserien herrer: Tvis KFUM III-Nors BK 31-26 (14-13). Målscorere for Nors BK: Kent Andersen 6, Dirk Hald 6, Kasper Ægidiusen 4, Michael Langgaard 3, Kim Borg 2, Michael Ø. Andersen 2, Kasper Yde 2 og Flemming Kristensen 1.