Anholdt efter hasarderet kørsel

32-årig mand fra Nibe pløjede to vejchikaner ned i Vindblæs.

Nibe 25. oktober 2011 13:51

Kort før klokken 22 mandag modtog politiet flere henvendelser fra borgere, der havde observeret stærkt hasarderet kørsel på Vilstedvej ved Vindblæs. Anmelderne fortalte, at bilen havde ramt to vejchikaner, og de beskrev bilen som en Opel Astra stationcar. Da en patrulje kort efter kom til Vindblæs, fandt de en tilsvarende bil ved en ejendom i byen. Inden for befandt sig en tilsyneladende beruset 32-årig mand fra Nibe, der blev anholdt og taget med til en blodprøve. Det viste sig, at manden ikke havde kørekort, og han er nu sigtet for alle tre forseelser.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...