Anholdt efter intenst lokalopgør

Dømt for at true betjent på livet efter ishockeykamp i Aalborg

Foto: Torben Hansen 
Aalborg
Genrefotos POLITI
Pressefotograf Torben Hansen

Foto: Torben Hansen Aalborg Genrefotos POLITI Pressefotograf Torben Hansen

AALBORG:Det var ikke kun på isen, det slog gnister, da AaB Ishockey lørdag 24. september sidste år fik besøg af rivalerne Frederikshavn White Hawks.

For en nu 31-årig aalborgenser sluttede kampen med anholdelse, og tirsdag blev han så idømt 20 dages fængsel for at have truet en betjent på livet.
Det oplyser anklager Mette Høg.

Sniffede kokain

Under ishockeykampen så to vagter den 31-årige sniffe kokain.

De bad ham gå, men det ville han ikke, og derfor blev politiet tilkaldt.
Den 31-årige var tydeligt påvirket af narkoen og optrådte opfarende og blev derfor anholdt.

Hvem vandt?

Han blev kørt til politigården, og undervejs truede manden en politiassistent med ordene.

- Jeg finder dig i civil, og så smadrer jeg dig.
Den 31-årige modtog dommen.
I øvrigt endte ishockeykampen 3-2 til AaB Ishockey.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.