Anholdt for afpresning

KORSØR:På kort tid eksploderede narkogælden for en kvinde i Korsør. Hun blev derfor opsøgt af tre mænd, der ville inddrive pengene her og nu. - På ganske kort tid steg gælden fra 10.000 kroner til 21.000 kroner, fortæller vicepolitiinspektør Jan Schmidt fra Sydsjællands og Lolland-Falster Politi. Men de tre mænds overtalelsesmetoder var så højrøstede, at naboerne kunne høre, at noget var helt galt. De slog alarm til politiet, og betjentene nåede at anholde to af afpresserne, mens den tredje slap væk./ritzau/