Anholdt for at genere politiet

Politi 9. februar 2003 07:00
MIDTBYEN: En 19-årig mand fra Aalborg blev ved 05-tiden natten til i går anholdt, efter at han ifølge politiets oplysninger havde blandet sig vel rigeligt i politiets arbejde. Episoden fandt sted ved Palads Passagen, hvor betjente var igang med at hanke op i nogle berusede mennesker. Den 19-årige syntes åbenbart, at det var noget, som han skulle blande sig i. Det syntes betjentene dog ikke, og da den unge mand trods gentagne opfordringer om at forlade stedet, ikke forduftede, blev han til sidst anholdt. Han blev lagt til afkøling i detentionen på politigården og står ifølge vagthavende nu til en bøde for overtrædelse af politivedtægten. tino
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...