Anholdt for overfald i Nibe

NIBE:En 20-årig mand blev sent lørdag anholdt på Nibe Festival, fordi han overfaldt en 38-årig mand med slag. Den 20-årige var så påvirket af alkohol eller narko, at han måtte sove rusen ud i detentionen på politigården i Aalborg. Han blev afhørt i går og derefter løsladt. Søndag morgenmåtte yderligere to mænd til behandling på skadestuen på Aalborg Sygehus efter angiveligt at være blevet udsat for vold på Nibe Festival natten til søndag.