Anholdt, løsladt og anholdt igen

40-årig mand fængslet for at true nabo på livet

Arkivfoto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>

Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

NØRRESUNDBY:En 40-årig mand fra Nørresundby blev søndag ved et grundlovsforhør i Aalborg varetægtsfængslet fire uger, sigtet for dødstrusler mod sin nabo.

Truslerne kom han med i to omgange, ifølge Nordjyllands Politi.

Første episode skete fredag aften, hvor manden opsøgte sin nabo i en ejendom på Abildgårdsvej i Nørresundby.

- Han kom ikke ind, men stod ved døren og råbte til naboen, at han ville slå ham ihjel, fortæller vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.

Naboen kontaktede Nordjyllands Politi, som anholdt den 40-årige mand.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag, men løsladt.

Lørdag aften var den så gal igen. Den 40-årige opsøgte på ny sin nabo og truede ham, og politiet rykkede atter ud og anholdt ham.

Søndag blev han så igen fremstillet i grundlovsforhør, og denne gang blev han fængslet i fire uger for truslerne. Han kærede ikke fængslingskendelsen, ifølge politiet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden