Anholdt med fladskærm i hænderne
To lokale unge brød ind i fritidscenter, men blev nappet på fersk gerning af politiet
AALBORG: To yngre mænd fra henholdsvis Vejgaard og Skalborg blev tidligt søndag morgen anholdt på det nærmeste på fersk gerning, efter at de havde begået indbrud i et Fritidscenter Stedet på Filstedvej i Vejgaard.
Anmeldelsen om indbruddet kom ved 04.30-tiden, og kun godt 10 minutter efter kunne Nordjyllands Politi anholde de to formodede gerningsmænd.
- Tre vinduer og en dør var brudt op af gerningsmændene, og vi anholdt en 20-årig mand fra Vejgaard og en tre år yngre knægt fra Skalborg bærende på blandt andet en Sony fladskærm og en Sony Playstation, som manglede i fritidscenterets lokaler, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Bent Højgaard.
Han forventer ikke, at de to skal fremstilles i grundlovsforhør, da de ikke i forvejen er kendte af politiet.
- Men afhøringen af dem, så tjekker vi da lige deres hjemadresser om de skulle ligge inde med flere tyvekoster, lyder det tørt fra vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.