Vodskov

Anholdt sydkoreaner købte heste i Nordjylland

Chung Yoo-Ra besøgte berømt nordjysk salgsstald for nylig

Den anholdte sydkoreaner har bådet trænet og købt hest hos den tidligere VM-sølvvinder og OL-bronzevinder i dressur Andreas Helgstrand, Helgstrand Dressage i Vodskov. Arkivfoto: Lars Pauli
Den anholdte sydkoreaner har bådet trænet og købt hest hos den tidligere VM-sølvvinder og OL-bronzevinder i dressur Andreas Helgstrand, Helgstrand Dressage i Vodskov. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret 20. maj 2022 kl. 10:31

VODSKOV: Den 20-årige sydkoreanske kvinde Chung Yoo-Ra er i internationale rytterkredse kendt som Yoora Chung, og hun er dressurrytter på højt plan.

Hun har redet flere heste, der er kommet til Sydkorea via Helgstrand Dressage i Vodskov.

Ejeren af Helgstrand Dressage, den kendte dressurrytter Andreas Helgstrand, befinder sig i øjeblikket på Bahamas, oplyser Mads Rom, der er staldchef i Helgstrand Dressage.

- Vi har tavshedspligt i forhold til vores kunder, men vi vil godt bekræfte at hun (Yoora Chung, red.) har været her forbi for et par måneder siden, oplyser Mads Rom.

- Hun har været her og træne, og hun har også købt hest her, men vi har ikke set hende siden, tilføjer han.

Anede intet

Mads Rom fortæller, at ingen hos Helgstrand Dressage havde nogen anelse om, hvad Yoora Chung måtte have af problemer med myndighederne i sit hjemland.

- Vi har bare betjent en kunde. Vi kan ikke se, hvor folk har deres penge fra, påpeger Mads Rom.

- Det her er kommet mere bag på os end nogen andre. Vi havde slet ikke set det komme og ved ikke rigtig, hvordan vi skal forholde os til det, siger han.

Yoora Chung var på det guldvindende hold ved Asian Games i 2014.

For et års tid siden købte hun grand prix-hesten Vitana V af den spanske rytter, Morgan Barbançon Mestre, der har Andreas Helgstrand som træner, fortæller hestesportsmediet Eurodressage i februar 2016.

Helgstrand formidlede handlen.

Ifølge en tysk hjemmeside, rider Yoora Chung også en tysk hest, som Andreas Helgstrand købte sidste sommer.

Yoora Chung ligger i øjeblikket som nr. 569 på verdensranglisten for dressurryttere med hesten Vitana V.

Andreas Helgstrand ligger i øvrigt blot tre pladser højere som nr. 566 på listen med hesten N O H S Daihoubo.

På Youtube ligger der flere videoer med Yoora Chung. Her kan hun ses i en dressurkonkurrence i Polen i 2015.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden