Anholdt ved grænsen: Straksdom for tyveri i Nordjylland

En 29-årig mand dømt for tyveri fra landejendom i Hørby i april

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

HØRBY:En 29-årig mand fra Polen blev tirsdag idømt en straksdom på 20 dages betinget fængsel og udvisning af landet i seks år for et tyveri i april.

Det oplyser anklager Torben Kaufmann.

Den 29-årige blev anholdt natten til tirsdag ved en politikontrol ved Frøslev. Han har siden april været efterlyst for et tyveri på en landejendom i Hørby ved Sæby, hvor der blev stjålet diesel og elektronisk sprøjteudstyr fra en traktor.

Tirsdag blev han så fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring, og her tilstod han tyveriet. Derfor kunne manden få sin dom med det samme, oplyser anklageren.

Manden valgte at modtage dommen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.