Anja Andersen lægger sag an mod Se og Hør

Håndbold 1. december 2002 07:00

KØBENHAVN: Håndboldtræneren Anja Andersen er nu gået i krig mod Se og Hør for at have afsløret hendes forhold til sin egen Slagelse-spiller, Mette Melgaard. Bladets chefredaktør Henrik Qvortrup afslører over for B.T., at Anja Andersen har anlagt sag mod bladet efter, at rygterne i flere dage har svirret om, hvilken kendt dansk spiller, der - ifølge DR-sporten forleden - nærmest på dansk kvindehåndbolds vegne havde anlagt sag. Det skete blandt andet efter, at bladet i forbindelse med omtalen af at to andre kvindelige håndboldspillere var flyttet sammen, benyttede lejligheden til at opgøre, hvilke kendte sportsstjerner, der var lesbiske. Henrik Qvortrup vil ikke afsløre indholdet af sagsanlægget. Heller ikke hvor mange penge Anja Andersen kræver i erstatning. Det samme gælder Anja Andersens talsmand Brian Mollerup, der dog bekræfter, at Anja har lagt sag an mod bladet. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...