Incest

Ankede sexdom på et år

En 44-årig mand nægtede totalt alle sigtelser om sexmisbrug af datter

Der var ikke noget ønske hos en 44-årig mand om at komme i behandling i forbindelse med den straffesag om incest, som indtil ankesagen kan gennemføres, blev foreløbigt afsluttet i retsafdelingen i Thisted. Det var konklusionen af Kriminalforsorgens undersøgelser, og i øvrigt forklarede den 44-årige som i grundlovsforhøret i begyndelsen af december, at han var uforstående over for den 16-årige datters anklager mod ham om, at han mindst en halv snes gange siden pigen var 13 år havde forbrudt sig seksuelt over for datteren. Ifølge anklageskriftet dog aldrig med direkte samleje. Pigens forklaring blev givet for lukkede døre, men efter de øvrige vidneforklaringer fremgik det, at det var en episode mellem pigen og hendes lillebror, der satte den øvrige familie på sporet af, at der var sket noget. Dommerne vurderede, at de forklaringers troværdighed og logiske sammenhæng betød en enstemmig holdning til skyld og straf, som blev vurderet til et års ubetinget fængsel. En afgørelse, som altså på stedet blev anket til landsretten. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad lørdag