Anker Buch spiller i Biersted Kirke

Aalborg 10. september 2002 08:00

BIERSTED: Biersted Kirke inviterer torsdag aften 19. september til sensommerkoncert i kirken, og det er med den kendte violinist, Anker Buch. Kirkens organist, Edgar Christensen, oplyser, at arrangementet hedder "Koncert i ord og toner", da Anker Buch også vil fortælle lidt om de værker, han spiller. Anker Buch vil spille værker af Corelli, Händel, Bach, Schubert, Weyse, Brams, Massenet og Heriques. Han har spillet violin, siden han var otte år og som ti-årig debuterede han som solist i Odd Fellow Palæet i Aalborg. Som 16-årig blev han optaget på Det Kongelige Musikkonservatorium i København, og han rejste siden til New York for at studere ved Juilliard School of Music. Han debuterede ved en koncert i Town Hall i New York, og det medførte optrædender i radio- og tv-udsendelser i mange lande. I de forløbne år har Anker Buch spillet flere end 700 koncerter verden over. I 1981 købte Anker Buch Mønsted Kalkgruber ved Viborg med de store grotter 40 meter under jorden. Der har han holdt talrige koncerter og indspillet flere cd'ere pga den gode akustik. Tidligere har han også givet meget velbesøgte koncerter i Vedsted Kirke og Gjøl Kirke.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...