EMNER

Ankestyrelsen går ind i autismesag

På baggrund af NORDJYSKE Mediers dækning, går Ankestyrelsen ind i sagen om Rebild Kommunes manglende hjælp til Anna og Christian Nielsens autistiske datter

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anna og Christian Nielsen glæder sig over, at der nu kommer eksterne øjne på deres datters sag. Arkivfoto: Martin Damgård

I en række artikler i NORDJYSKE Stiftstidende har Anna og Christian Nielsen fortalt om deres oplevelser med Rebild Kommune. I følge parret har kommunen næsten ingenting gjort for at hjælpe deres autistiske datter, siden hun blev udskrevet fra en 24 dages indlæggelse på børnepsykiatrisk afdeling. Kigger kommunen i kortene På baggrund af artiklerne, har Ankestyrelsen på eget initiativ valgt at tage sagen op. - Vi vil nu se på, om kommunen gør det nødvendige for jeres barn, skriver Ankestyrelsen. i et brev til Anna og Christian Nielsen. rebild Kommune har allerede sendt sagens akter til Ankestyrelsen i Købehavn. - Det er rigtig godt, at der nu er nogen, som vil se på, om Rebild kommune har gjort det godt nok. - Det giver en vis tryghed, at der er nu er andre øjne, der ser på sagen og ikke kun Rebild Kommune, siger Anna Nielsen. Håber at det gør en forskel En af årsagerne til, at parret i første omgang valgte at fortælle deres historie var at gøre deres til, at andre familier ikke skal opleve det, som Anna og Christian Nielsen har oplevet i deres kamp for deres datter. - Vi håber selvfølgelig, at det at Ankestyrelsen nu blander sig i sagen kan være med til, at der bliver strammet op generelt, så andre ikke skal opleve det, vi har oplevet. Hverken i Rebild Kommune eller i andre kommuner. - Hvis det sker, vil vi for alvor føle, at det har gjort en forskel, at vi har stået frem, siger Anna Nielsen. I løbet af de kommende otte uger, vil Ankestyrelsen tage stilling til, hvordan de forholder sig til sagen.