Nørresundby

Anklage: Nordjysk firma hjalp diktator

ETI Telecom solgte overvågningsudstyr til den tidligere tunesiske diktator, Ben Ali, skriver Bloomberg

Ifølge Bloomberg hjalp ETI Telecom (nu BAE Systems Detica) Ben Ali med at overvåge sin befolkning på nettet.Arkivfoto: Lars Pauli

Ifølge Bloomberg hjalp ETI Telecom (nu BAE Systems Detica) Ben Ali med at overvåge sin befolkning på nettet.Arkivfoto: Lars Pauli

NØRRESUNDBY:Den tidligere tunesiske diktator Zine El Abidine Ben Ali har fået hjælp af nordjyske ETI Telecom til at overvåge og blokere befolkningens aktiviteter på internettet. Det skriver nyhedstjenesten Bloomberg.

”Ammar 404” var navnet på de tunesiske myndigheders overvågningssystem,

ETI leverede her udstyr, der kunne bruges til at opfange borgernes e-mail og hjemmesidebesøg, skriver Bloomberg.

Indtægt endte på Cypern

ETI Telecom blev omkring årsskiftet 2010/2011 solgt for omkring en milliard kroner til engelske BAE Systems af den hidtidige ejer, Ronnie Vagner Kristiansen.

Som tidligere beskrevet af NORDJYSKE har Ronnie Vagner Kristiansen overført godt 900 millioner kroner fra salget af ETI Telecom til sit cypriotiske holdingselskab, Zatrepa Holdings.

ETI Telecoms forbindelse til den tidligere tunesiske diktator vil angiveligt blive taget op i en udsendelse, som bringes på DR mandag aften.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.