Politik

Prædiken om jødedrab udløser betinget fængsel til imam

En imam risikerede ubetinget fængsel for hadsk prædiken, men slap billigere. Alligevel har han anket dommen.

Imamen Monzer Baajour blev ved Københavns Byret tirsdag idømt seks måneders betinget fængsel for i en prædiken at have bifaldet drab på jøder. (Arkivfoto)

Imamen Monzer Baajour blev ved Københavns Byret tirsdag idømt seks måneders betinget fængsel for i en prædiken at have bifaldet drab på jøder. (Arkivfoto)

KØBENHAVN K: Det koster seks måneders betinget fængsel, at en imam i marts 2017 prædikede om drab på jøder i en moské på Nørrebro i København.

Det har en enig domsmandsret tirsdag afgjort ved Københavns Byret.

Anklager Anders Larsson gik efter en ubetinget straf på mellem otte og ti måneders fængsel og kaldte det "en grov forbrydelse at opfordre til drab på andre." Han glæder sig over dommen.

- Jeg er rigtig tilfreds med, at retten har delt anklagemyndighedens vurdering af, at den her prædiken og citatet var strafbart, siger han.

Imamen Monzer Baajour var tiltalt for at have bifaldet drab på jøder. Ifølge juraen kan det udløse op til tre års fængsel, men imamen har altså fået en markant mildere straf.

Alligevel har den 51-årige prædikant sammen med sin forsvarer anket dommen på stedet.

Imamen har hele tiden nægtet sig skyldig og mener, at hans ytringer er taget ud af kontekst.

Sagens kerne handler om en fredagsprædiken, som Monzer Baajour holdt i Masjid al-Faruq-moskéen på Heimdalsgade 31. marts 2017. Her lød det:

- Dommedag oprinder ikke, førend muslimerne bekæmper jøderne, således at muslimerne slår dem ihjel, og jøden vil skjule sig bag sten og træer, og stenen og træerne vil sige: "O muslim, O Guds tilbeder, der er en jøde bag mig, så kom og dræb ham".

Monzer Baajour er også kendt under navne som Monzer Abdullah og Mundhir Abdallah.

Det er første gang, at den særlige bestemmelse i straffeloven tages i brug, efter at den blev indført 1. januar 2017. Paragraffen omtales blandt andet som forkynderloven.

Fra politisk side er målet, at bestemmelsen skal skærpe indsatsen mod radikalisering og religiøse forkyndere.

Nu skal landsretten så tage stilling til paragraf 136 stk. 3.

- Der kommer en runde to. Det betyder, at det er et komma, vi har sat i dag, og ikke et punktum. Men foreløbigt har vi da en idé om, hvordan denne paragraf kan anvendes, siger anklager Anders Larsson.

Moskéen på Heimdalsgade i København er omdiskuteret. Det har været fremme, at den har tætte relationer til den islamistiske forening Hizb ut-Tahrir.

Anders Larsson lagde også vægt på disse tråde i sin procedure og understregede, at imamen "uden tvivl tilhører Hizb ut-Tahrir.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst